I dag finder vi det naturligt, at en bolig højere oppe i en ejendom koster mere end en tilsvarende bolig længere nede, og at de dyreste lejligheder ligger på øverste etage. Sådan har det ikke altid været ...
Under Det Andet Kejserdømme i Frankrig satte Napoleon III et enormt byplanlægningsprojekt i gang, som han betroede baron Haussmann. I Paris tilhører omkring 60 % af alle bygninger denne arkitektoniske stil. Også i Nice kan vi beundre denne bygningstype, især på Boulevard Jean Médecin samt i kvarteret Les Musiciens. Der findes også nogle få i Cannes. Ud over det arkitektoniske afspejlede Haussmann-ejendommene også datidens samfund, idet de husede flere familier fra forskellige samfundsklasser i samme bygning.
Hvad er så det særlige ved disse Haussmann-ejendomme, der alle ligner hinanden og blev opført efter ret strenge regler?
- Stueetagen var forbeholdt butikker. Lige over butikkerne lå mezzaninen (første sal) uden altan, som tjente som bolig for butiksejerne i stueetagen.
- Anden sal, »den fornemme etage«, med de højeste lofter (op til 3,20 meter mod 2,60 meter på første sal), de største rum og lejligheder samt altaner langs hele facaden, var forbeholdt borgerskabet. Den fornemme etage lå bedst, da den var i læ for gadens støj (en noget anden slags støj på et tidspunkt, hvor bilen endnu ikke var kommet til) og uden for mange trapper at gå op (elevatoren var endnu ikke almindelig). Selv i dag ser man ofte forholdsvis nye ejendomme, hvor altaner og terrasser først findes fra anden sal.
- Tredje, fjerde og femte sal var enklere, med lavere lofter, til »middelklassen«. Femte sal har dog ofte en altan for at skabe harmoni med anden sals.
- Øverste etage, under taget, var forbeholdt anden sals tjenestefolk. Disse »pigeværelser« er i dag meget eftertragtede af studerende eller af folk, der søger et fodfæste i storbyen.
foto @vorbild architecture (Haussmann-ejendom i nicéiske farver, rue de l'hôtel des Postes)
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.